Danmark sigter imod en reduktion på 70 procent i udledningen af CO2 inden 2030. Et meget ambitiøst mål som ifølge en række miljøeksperter skal nås via en grøn omstilling på transportområdet, flere vindmøller og ikke mindst en større grad af energioptimering i danskernes private hjem.
Imidlertid går det tilsyneladende trægt med danskernes bidrag via energioptimeringer i egne hjem. I 2019 viste resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra analysebureauet YouGov, at 27 procent af danskerne ikke vidste, hvor de skulle finde information om mulighederne for energioptimering i privatboligen. Nu viser den tilsvarende undersøgelse for 2020, at tallet har flyttet sig i forkerte retning. Således svarer 28 procent af de adspurgte nu, at de ikke kender vejen til egne energioptimeringer.
Ligeledes svarede 29 procent af danske boligejere i 2019, at de ikke fandt energioptimering i hjemmet relevant. I undersøgelsen fra 2020 har også det tal flyttet sig den forkerte vej, idet 31 procent af de adspurgte nu ikke finder egen energioptimering relevant.
Resultaterne både overrasker og ærgrer Thomas Andersen, Vice President hos Schneider Electric Danmark, der er global specialist i energioptimering og initiativtager til spørgeskemaundersøgelsen.
”Vi havde selvfølgelig håbet på, at tallene havde flyttet sig i den rigtige retning i løbet af det seneste år, men vi må konstatere, at danskerne fortsat mangler viden på området. Fakta er at bygninger står for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i EU. Derfor har vores private hjem et enormt potentiale i forhold til at nedbringe CO2-udledningen og dermed at reducere vores klimaaftryk markant,” siger han.
Blandt mulighederne er såkaldte smart home-systemer, der automatiserer hjemmets elinstallationer, varmeforbrug og alarmsystemer. Det betyder blandt andet, at alle funktioner er automatiseret efter familiens adfærd. Systemerne danner grundlag for markante energibesparelser, blandt andet fordi energiforbruget kan overvåges via en telefon, og fordi automatiserede indstillinger kan slukke eller skrue ned for lys og varme, når ingen er til stede i huset – og skrue op for varmen, et par timer inden det første familiemedlem kommer hjem.
En anden og mere simpel løsning handler om at installere grønne kontakter, der nedbringer eller helt slukker for det strømforbrug, som hjemmets elektriske apparater bruger, selv om der er slukket for dem. Standby-forbruget andrager 10-15 procent af elforbruget i en gennemsnitlig husstand og udgør en helt unødvendig miljøbelastning.
Ifølge Thomas Andersen fra Schneider Electric Danmark er der brug for, at hver enkelt dansker gør en indsat i klimakampen frem for entydigt at lægge ansvaret hos alverdens politikere.
”Mit indtryk er, at mange ser i retning af politikerne, når det handler om at nedbringe udledningen af CO2, men faktisk er der masser af muligheder for, at både virksomheder og private kan gøre en forskel. Politiske aftaler er vigtige, men vi kan alle sammen medvirke til at nedbringe udledningen af CO2 – og løsningerne gør vel at mærke både miljøet og boligejernes økonomi en tjeneste, fordi de hjælper til med at spare på energien,” siger han.
Det svarer danske boligejere på spørgsmålet ”I hvilken grad ville du vide, hvor du skulle søge efter information om produkter og løsninger, hvis du skulle i gang med at energirenovere dit hjem i morgen?”
Slet ikke |
7 procent |
I mindre grad |
21 procent |
I nogen grad |
39 procent |
I høj grad |
21 procent |
I meget høj grad |
7 procent |
Ved ikke |
5 procent |
Det svarer danske boligejere på spørgsmålet ”I hvilken grad anser du energioptimering i dit private hjem som relevant for dig?”
Slet ikke |
8 procent |
I mindre grad |
23 procent |
I nogen grad |
35 procent |
I høj grad |
21 procent |
I meget høj grad |
11 procent |
Ved ikke |
3 procent |
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet af YouGov på vegne af Schneider Electric Danmark. Den omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med enten en andels- eller ejerbolig og i alderen 18+. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter i alt 1.208 respondenter, som er tilfældigt udvalgt på tværs af blandt andet køn, alder og geografi, således at undersøgelsen afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre.